Politik: Virksomheder er trætte af hovsa-terrorlovgivning
2008-09-11 07:02 af Thomas Damgaard Nielsen -
Det danske erhvervsliv er træt af hovsa-terrorlovgivning. Linket er til en artikel på Dagbladet Informations hjemmeside. Her er et uddrag:
“Lige nu får vi hele tiden nye regler. Og når der sker noget nyt, så er det 100 procent sikkert, at der bliver lavet en ny regel til. I dag kan du ikke have en tennisketsjer eller en golfkølle med i flyet, men du må gerne tage en krykke – fordi det ellers ville være synd for de handicappede”, siger Niels Boserup, der netop er blevet pensioneret som administrerende direktør for Københavns Lufthavn.
Han mener også, at hele den måde terror og terrorens konsekvenser bliver opfattet på, har stor betydning for, at mange sikkerhedspolitiske beslutninger med betydning for erhvervslivet ofte grænser til det irrationelle.
“Hvorfor er der ikke en skadestue for hver 20. kilometer på motorvejen? Hvis man lavede en risikoanalyse, er jeg sikker på, at det ville rede liv. Men vi vil ikke betale for det. Politikerne lukker i stedet for skadestuer landet over. Det heler handler om den måde, tingene bliver opfattet forskelligt på. Egentligt er det utroligt, hvordan denne branche (luftfartsbranchen, red.) stadig kan blive opfattet som farlig – når statistikken siger det modsatte”.