Brok: Undervisningsministeriets logo og sammensatte ord
2007-11-26 08:46 af Thomas Damgaard Nielsen -
Der er desværre mange folk i Danmark som har svært ved at finde ud af, hvordan man skriver sammensatte ord.
Sammensatte ord skrives ofte i to eller flere ord. Det skyldes muligvis, at folk hovedløst bruger stavekontrol i diverse tekstbehandlingsprogrammer. Populære implementationer af stavekontrol har i hvert fald ofte problemer med sammensatte ord. Egentlig synes jeg, at man bør undgå at bruge stavekontrol i det hele taget. Hvis man har svært ved at stave, bør man især undgå stavekontrollen!
Det er ikke sikkert, at stavekontrollen har hele skylden. Det kan også være, at vores uddannelsessystem har svigtet. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, jeg havde noget med den del af uddannelsessystemet, hvor man lærer folk at stave, at gøre.
Desværre har vores undervisningsministerium valgt et logo, hvor “undervisningsministeriet” er skrevet i to ord! Det er en skændsel!

Jeg kan kun tilslutte mig! Det er simpelthen forfærdeligt, og der synes at herske en holdning blandt folk om at man “lige” kan sætte et mellemrum i et sammesat ord, så det ikke bliver for langt. Tsk tsk!
Da jeg kørte på arbejde i morges så jeg også en bil fra et byggefirma, hvor der stod på hvad slags arbejde de bl.a. udførte: “Mure arbejde”.
— Jens Gregersen 2007-11-26 12:52 #
jeg synes generelt at folk staver forfærdeligt punktum og komma er også noget mange ikke bruger det er virkelig belastende at læse en tekst der er skrevet ud i et hvordan skal man vide hvordan teksten er delt ind mvh jakob
— Jakob Gregersen 2007-11-26 17:05 #
Det er kort sagt for dårligt.
— Helene Damgaard 2007-11-27 20:16 #
Deterikkeiorden!
Men det er alvorlig talt for ringe. De, der er ansvarlige for at hyre de ansvarlige, bør fyres.
— Christian Iversen 2007-11-28 12:09 #
Som amerikaner, er mit dansk påvirket af min engelsk modersmål. Jeg synes at danskere er også påvirket at anglisering eller amerikanisering. På engelsk bruger vi tit to eller flere ord hvor danskere vil bruge et smukt og langt sammensatte ord. Også hvis jeg bruger din genitiv i titlen for din hjemmeside “Thomas Damgaard’s blog”, som eksempel som er hellere ikke godkendt af Dansk Sprognævn:
“Spørgsmål: Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan’s Bodega, andre gange er s’et bare sat direkte på ordet. Hvad er det korrekte? Svar: Reglerne for genitiv er forklaret i Retskrivningsordbogens retskrivningsregler, § 21. Hovedreglen er at genitiv-s sættes direkte på et ord – uden brug af apostrof: Danmarks nationalsang, Peters fødselsdag, mors hjemmebag, døgnets timer – og Jans Bodega.”
— Jan Bruun-Petersen 2010-12-09 23:12 #