Go to content Go to navigation Go to search

: Problemer med opgradering af Kubuntu 6.10 Edgy Eft til Kubuntu 7.04 Feisty Fawn

2007-05-02 17:38 af Thomas Damgaard Nielsen -

I dag tog jeg chancen og opgraderede min laptops installation af Kubuntu. Jeg opgraderede fra 6.10 til 7.04. Desværre gik det ikke helt smertefrit.

I bug-rapporten ovenfor foreslås, at det kan skyldes for lidt RAM. Min maskine har 1GB RAM. Det burde være rigeligt. Selvom det eventuelt skulle være for lidt med 1GB RAM, så bør opgraderingsprogrammet på en eller anden måde forsøge at tage højde for det, så det crasher på en venligere måde. Desuden bør der være mulighed for at lave en rollback til en eller anden tilstand som virker.

Jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over Ubuntufolkene. Jeg havde håbet og troet, at de efter “fiaskoen” med opgraderingen fra 6.06 til 6.10 ville have taget sig sammen og prioriteret opgraderingsproceduren højt. De har åbenbart ikke prioriteret det højt nok.

Jeg har nu med nød og næppe fået et nogenlunde fungerende system bootet op. Der er stadig en masse ting som ikke er i orden. Jeg aner ikke, om opgraderingen af systemet er blevet færdig, eller om jeg lige nu kører med at halvt opgraderet system.

Selvom jeg har fået et haltende system på benene, ville jeg ikke ane, hvad en “normal bruger” skulle gøre i sådan et tilfælde.

Kommentarer

  1. Det er ret sølle at man går mod windows-lignende tilstande, hvor reinstallation er nødvendig :(
    Min nyinstallerede Kubuntu 7.04 kører dog helt fint. Men det kan du selvfølgelig ikke bruge til så meget :)


    Jens Gregersen    2007-05-03 10:45    #
  2. Jeg tog også chancen i går d. 9/5 og selve opgraderingen gik godt med kun 256kB ram! Desværre bliver mit wireless kort nu ikke mere genkendt (D-Link DWL-510) – det fungerede ellers problemfrit under 6.10 (og Kubuntu 6.10 er faktisk den eneste Linux der indtil videre automatisk har fundet og konfigureret mit wireless kort korrekt!)


    — Frederik H Andersen    2007-05-09 21:08    #
  Textile hjælp