Go to content Go to navigation Go to search

: Forsmag på DRs nye satsning

2007-12-11 08:34 af Thomas Damgaard Nielsen -

Danmarks offentlige tv-station, som vi alle er tvangsindlagte til at betale for, hvis vi har en internetforbindelse(WTF?!; ja, men det passer!) – Danmarks Radio – har købt endnu et koncept a’la Pop Stars eller Idols. Konceptet hedder X-Factor og I kan se en forsmag på det herunder.

Ha ha. Det er da meget sjovt og lidt sødt, men jeg synes, at det er fordårligt, at jeg skal tvinges til at betale for den slags, når jeg hverken ejer et tv eller en radio og desuden ikke besøger Danmarks Radios website. Om jeg så besøgte deres website, burde jeg ikke tvinges til at betale for det. Det, Danmarks Radio offentliggør på deres website, må være noget de mener alle skal have lov til at få glæde af — gratis. Sådan er det jo for alle andre end danske statsborgeree. Hvis man kommer fra et andet land, kan man jo godt have en internetforbindelse som kan besøge dr.dk uden at skulle betale licens.

Faktisk kan det diskuteres, om Danmarks Radio overhovedet bør have et website med meget mere end kontaktoplysninger. Det er en radio- og tv-station. Tv-mediet er tydeligvis uddøende. Hvis en virksomheds forretningsgrundlag forsvinder, er det jo helt naturligt, at virksomheden må lukke.

Kommentarer

  1. Jeg synes egentlig licens er i orden på en vis måde. Hvis det betyder at man så får virkelig kvalitetsfjernsyn på den pågældende kanal, vil jeg gerne give noget. Bare det at der ikke er reklamer er sgu værd at betale for. (Jeg synes så at studerende burde have rabat på licensen, men det er en anden sag, som der er bliver samlet underskrifter ind til her .)

    Jeg er dog helt enig i, at det er totalt hjernedødt at licenspengene skal gå til ting som “X-Factor”! Det er lige præcis den slags laveste-fællesnævner-fjernsyn vi har TV-3 og, desværre, TV-2 til.
    Jeg er SÅ træt af at vi skal se så mange programmer om den samme type medieludere der for ALT i verden vil ind i underholdningsbranchen.
    Skulle vi nu ikke prøve at lave TV om andre og vigtigere ting end om folks evne, eller mangel på samme, til at synge, danse eller spille banjo (godt instrument).

    Det var bare det jeg ville sige, tak.


    — Morten    2007-12-13 23:11    #
  2. Jeg er enig i alle dine betragtninger – men man kan faktisk ikke bruge dr’s net-tv fra udlandet – selv ikke hvis man har 3’s trådlåse net, som åbenbart kører over Sverige.


    Jeppe K    2007-12-14 19:10    #
  3. Jeg sidder pt. i Australien og jeg har ingen problemer med at bruge DR’s hjemmeside. Jeg har set forbrydelsen og hører de sorte spejdere.
    Men i øvrigt er jeg enig i at der er alt for meget spild på DR. DR skal være for alle, men den er ved at blive for de mange. Forstået på den måde at seertallene bestemmer hvad de viser og det er ikke public service. At lefle for masserne er tv2 og tv3’s job.
    Selvfølgelig skal DR have en hjemmeside, og selvfølgelig skal vi betale til DR. Og om det er over skatten eller licens er vel underordnet. Problemet er, at hvis DR udvikler sig til ikke at være andet end en reklamefri underholdningskanal så er det svært at blive ved med at argumentere for.


    Thomas Mejer    2007-12-15 03:30    #
  4. Jeg hader licens – især når det bliver brugt til sådan nogle hjernedøde programmer som du omtaler.

    Men! Jeg mener faktisk at licensen er nødvendig, for jeg vil nødig ende i en situation, hvor alle programmer der bliver sendt i tv udelukkende bliver sendt for seertallenes skyld. Uden licensen ville mange af de gode programmer på DR2 overhovedet ikke eksistere… Og husk også lige: uden licensen ville der ikke være Forbrydelsen, Rejseholdet, Taxa og alle de andre store DR-succes’er.


    kimblim    2007-12-17 18:29    #
  Textile hjælp