Go to content Go to navigation Go to search

: Defekt IBM Thinkpad

2007-10-26 06:30 af Thomas Damgaard Nielsen -

Min IBM Thinkpad T42 er gået i stykker. Skærmen flimrer, hvis jeg rører ved den, eller hvis jeg flytter computeren. Nogle gange går skærmen bare ud. Andre gange bliver den hvid og maskinen fryser. Det er helt sikkert et hardware-problem, da jeg har observeret problemet både under Ubuntu GNU/Linux fra harddisken, Ubuntu GNU/Linux fra Live Cd, i memtest86 samt i GRUB.

Noget tyder på, at grafikkortet er defekt, eller at der er en løs forbindelse et sted. Nu har jeg sendt den til reparation.

Mens jeg venter på at få min laptop tilbage, vil det desværre nok være lidt sløjt med opdateringen af bloggen. I mellemtiden kan I jo se noget tv eller noget… :)

Kommentarer

  1. Min kollega havde/har faktisk også en T42, der laver ca. samme fejl. Desværre var garantien udløbet på den, og han fik at vide at det højst sandsynligt ikke kunne betale sig at reparere den. Jeg krydser fingre for dig!


    Jens Gregersen    2007-10-26 10:56    #
  2. Jens, tak for det! :)


    Thomas Damgaard    2007-10-26 11:22    #
  3. Har du prøvet at smøre den ind i tun? Det er ikke sikkert det virker, men det er sjovt!


    Jakob Gregersen    2007-10-26 13:18    #
  4. Hej Thomas

    Havde lignende problem på R51 og googlede det. Lodninger under grafikchip var knækket – IBM har åbenbart haft det problem på en del thinkpad-typer, bl.a. T42.

    Hvis det er samme problem, så er der desværre nok ingen vej uden om et nyt motherboard – med lidt held kan du få byttet det under garantien – måske kræver det, at du larmer lidt op.

    Mere info om fejlen på:
    http://forum.thinkpads.com/viewtopic.php?t=33952&postdays=0&postorder=asc&start=90

    En midlertidig(*) løsning er at “spænde” grafik-chippen fast. Det kan gøres ved at sætte noget varmeledende metal i klemme oven på chippen og dermed sikre, at kontakterne holder.

    (*) Jeg har hørt, at der er nogle, der har haft held med en permanent løsning med at fastspænde chippen. Det virkede kun midlertidigt for mig…

    … så forsøgte jeg at genlodde chippen med en varmeblæser. Det sagde knas. Så købte jeg et nyt motherboard. Nu kører den klippestabilt.

    Håber det hjælper
    Bo


    — Bo Elkjær    2007-10-26 13:35    #
  5. Hej jeg har samme problem med min T42,er lidt blank hvor sidder grafikchip? i venstre hjørne af maskinen? det er ihvertfald der skærmen går ud hvis jeg trykker.Har en T41 med lidt af det samme dog er det ikke så tit den driller.Hvor køber jeg et nyt motherboard henne?


    — Brian Berg    2007-12-13 13:07    #
  6. Brian: Det lyder plausibelt, at den sidder oppe i venstre hjørne. Det er også deroppe kablingen op til skærmen er.
    Måske kan du finde mere information om det på ThinkWiki.

    Jeg ved ikke, hvor du kan købe et nyt bundkort, men jeg tror, at du kan finde en forhandler på IBMs hjemmeside.
    Du kan muligvis også være heldig, hvis du spørger laptops.dk. Måske kan de skaffe et, eller kender nogen som kan.


    Thomas Damgaard    2007-12-14 00:41    #
  7. Okay tak for svar :-) måske jeg så bare er heldig at det er selve kablingen den er gal med,men underligt at det ligesom er når jeg trykker/løfter i venstre hjørne skærmen går i sort…Selve grafikchippen hvor befinder den sig henne?Er det den som er under touchpad?


    — Brian Berg    2007-12-14 10:33    #
  8. Hov forresten fik du din egen T42 igen? Hvis du har hvad fejlede den?


    — Brian Berg    2007-12-14 10:35    #
  9. Jeg ved ikke, hvor grafikchippen sidder, men jeg mener, at jeg har læst lidt om det på ThinkWiki.

    Jeg fik min T42 igen. Bundkortet blev udskiftet. Det var grafikchippen som var ved at gå af. Altså lodningerne var revnede eller sådan noget.


    Thomas Damgaard    2007-12-14 12:40    #
  10. Hvor fik du den repareret og var det billigere end at købe en ny?


    — Mikkel Thielemann    2008-09-21 20:38    #
  11. Mikkel, jeg fik den repareret hos ServiceGruppen. De sendte efter reparationen en ret dyr opkrævning og et meget ubehageligt brev som var grænsende til det truende i tonen. Noget i retningen af at jeg kunne vælge at betale et meget stort beløb for reparationen eller også ville de destruere computeren (også på min bekostning).

    Det virkede faktisk ret uprofessionelt, fordi jeg slet ikke skulle betale for reparationen. Reparationen var udført på garantien. Jeg ringede til ServiceGruppen og forklarede dem situationen. Det var ikke helt uproblematisk at forklare dem, hvordan det hang sammen. Men efter et par opkald, kunne de da godt se, at der stadig var over et års garanti på min Thinkpad og at jeg derfor ikke skulle faktureres for reparationen. Jeg fik dog ikke så meget som skyggen af en undskyldning. Hverken for brevet eller fordi de havde taget fejl.

    Nå. Nu kom jeg lige af med den gang brok… For at vende tilbage til dit spørgsmål, så blev den repareret hos ServiceGruppen og det var billigere end at købe en ny, da det var på garantien og dermed gratis.

    Bemærk, at hvis du er i tvivl om der stadig er garanti på din Thinkpad, kan du inde på IBMs (Lenovos?) hjemmeside finde en formular, hvori du kan slå serienummeret på maskinen op og undersøge, hvor meget garanti der er tilbage.


    Thomas Damgaard    2008-09-21 21:43    #
  12. @ Thomas
    Super tak! Jeg har lige et par måneder at løbe på. Men sig mig så også. Gav det problemer, at du havde Ubuntu på, for det har jeg også. Det burde vel være på bundkort/BIOS-plan, problemet ligger, eller hvad?

    Jeg har også dårlig erfaring med ServiceGruppen. Det var en Toshiba Satellite, der havde nøjagtig samme problem. Har du hørt om bedre værksteder?


    — Mikkel Thielemann    2008-09-22 09:07    #
  13. Mikkel, det gav ingen problemer, at der var Ubuntu på den. Jeg sendte ikke harddisken med til rep. Alt hvad der kunne fjernes, RAM, harddisk, etc. tog jeg ud, før jeg sendte den ind.

    Jeg kender ikke andre steder end ServiceGruppen.


    Thomas Damgaard    2008-09-22 09:34    #
  14. Hej, Jeg har selv meget dårlige erfaring med Servicegruppen. En lang historie som jeg ikke vil kede nogen med. Jeg søgte på nettet om Servicegruppen og fandt bla. Denne blog.
    Men jeg fandt også ud af at Servicegruppen har et meget dårligt omdømme, især som arbejdsplads.
    Jeg fandt denne ”Profilanalyse” over IT branchen, hvor flere tusinde IT folk er blevet spurgt om deres mening om div. IT virksomheder i Danmark, bla. Servicegruppen.
    http://ing.livebook.dk/livebook.php?book=ing_20081114&userid=0&key=no&pagenum=1
    Og sjovt nok er Servicegruppen blevet udnævnt til den mest upopulære IT arbejdsplads i 2008. Så er det jo klart at Servicegruppen giver dårlige service. Når de ikke kan tiltrække dygtige medarbejdere. Servicegruppen er et skodfirma.
    Så find et andet sted at få service f.eks. www.infocare.dk eller www.topnordic.com
    Hilsen
    Et anonymt offer for Servicegruppen :-(


    — Et anonymt offer for Servicegruppen :-(    2009-02-02 18:54    #
  15. Det er desværre et kendt problem med T40, T41, T42 og enkelte T43’ere, at grafikchippen med tiden vrikker sig løs. Det eneste, der er at gøre, er at udskifte bundkortet – men da det er ret omkostningsfuldt, kan det være en god idé at se sig omkring efter en ny bærbar.. Nogen har haft held af at reflowe deres bundkort med en varmepistol – og andre har haft held af at varme bundkortet op i en ovn. Jeg har selv 2 T40’ere med det problem.


    — Asger    2009-11-12 16:16    #
  Textile hjælp