Go to content Go to navigation Go to search

: 4 måder at forbedre e-mail på

2008-11-23 14:13 af Thomas Damgaard Nielsen -

Her er fire måder, hvorpå du kan forbedre e-mail.

  • Send e-mails som text-only. Drop HTML-e-mails. Lad være med at bruge “smarte” HTML-signaturer med billeder og alt muligt unødigt. Ofte fylder signaturen, billeder og HTML-formatering meget mere end selve indholdet af e-mailen!
  • Svar under det du svarer på. Klip de dele af teksten væk, du ikke svarer på.
  • Lad være med at have lange dumme og ineffektive juridiske tekster i bunden af hver e-mail. Mange virksomheder tilføjer tekst i bunden af hver eneste e-mail som på fint kancellisprog forklarer, at e-mailen er fortrolig og kun må læses af modtageren og at hvis man har modtaget den ved en fejl, bedes man straks slette den og bla bla bla. Hvis e-mailen er hemmelig, så krypter den!
  • Lad være med at vedhæfte Microsoft Word-dokumenter med indholdet af e-mailen.

Kommentarer

  1. Det er nogle gode råd, som jeg i reglen også selv følger i min brug af e-mails. Jeg håber, andre vil tage dem til sig.


    Helene    2008-11-23 15:46    #
  2. På min tidligere arbejdsplads sendte chef-gruppen konsekvent interne memo’er rundt som vedhæftede word-dokumenter. Det er virkelig fråds, når man vedhæfter 30-40 kb, der bare fortæller fx:

    “[en eller anden] har valgt at søge nye udfordringer pr. [dato]. Vi ønsker [en eller anden] held og lykke.”


    Jens Gregersen    2008-11-24 10:45    #
  3. Se forresten også: http://jensgregersen.dk/article/grimme-grimme-html-mails


    Jens Gregersen    2008-11-24 10:47    #
  4. De skulle også være en lov mod at sende links i emnefeltet og ikke skrive noget i selve kroppen. Jeg hader den slags.


    Ricco    2008-11-24 19:43    #
  5. Andre irriterende ting er folk, der ikke giver deres e-mails (et ordentligt) emne. Fx synes jeg ikke “hej” er et ordentligt emne.
    Men endnu værre er det faktisk når emnet hedder: “Hej. Husk, at der er møde i morgen kl. 19.00, hvor vi skal snakke om dit og dat. Afbud meldes til mig senest kl. 17.00 og helst hurtigst muligt” – og der så ikke står noget tekst i selve mailen. Det kan jeg heller ikke se det smarte i?


    Jens Gregersen    2008-11-26 00:16    #
  Textile hjælp